september 16, 2020

6 gode råd når du skal vælge kaffeløsning

Hvis du gerne vil holde på dine dygtige medarbejdere og tiltrække nye kompetencer, så skal du måske lige smage en ekstra gang på jeres firmakaffe.

Omkring ni ud af ti danskere drikker kaffe, og vores forventninger til kaffeoplevelsen på jobbet er i dag langt større end tidligere. Vi har vænnet vores smagsløg til at få en velsmagende kop kaffe på byens kaffebarer, og nu kræver vi også at få en god kop kaffe på jobbet. Alligevel er der stadig arbejdspladser, hvor man ser på kaffen som en hygiejnefaktor og ser stort på smagen.

Kaffemaskinen er jo ofte det sted, hvor kollegerne lige mødes og får en hyggelig snak, eller udveksler vigtige informationer om deres arbejdsopgaver. Kundemødet starter også ofte ved kaffemaskinen, og kvaliteten af jeres kaffe fortæller kunden noget om jeres virksomhed. Men hvad er egentlig en god kaffeløsning? Og hvordan vælger du den løsning, der er bedst for din virksomhed? Vi giver dig 6 gode råd her:

6 Gode råd når I skal vælge en ny kaffeløsning

  1. Hvad er jeres behov?

I har besluttet, at I skal have en ny kaffeløsning. Men har I overvejet, hvorfor den gamle skal skiftes ud? Når I skal vælge en ny kaffeløsning til kontoret, er det en god anledning til at tænke over, hvilke krav organisationen stiller til den nye løsning. Her er nogle af de spørgsmål, I bør stille jer: Ønsker I, at kaffeløsningen skal opfylde basale behov, eller skal den bidrage til at skabe en attraktiv arbejdsplads? Hvor skal kaffemaskinerne stå? Skal de indgå i et eksisterende interiør, eller skal de være en del af et nyt kontormiljø? Hvor mange kaffekøkkener er der? Hvor mange medarbejdere er der per kaffemaskine? Er der spidsbelastede perioder i løbet af en arbejdsdag, som der skal tages højde for? Hvis I skal etablere et nyt kontormiljø, åbner det mulighed for at se på integrerede løsninger.

  1. Vælg udstyr der holder i mange år

Når I skal betragte økonomien i kaffeløsningen, er det vigtigt at se på Total Cost of Ownership og ikke udelukkende på investeringens størrelse.

De fleste virksomheder ønsker en kaffeløsning af høj kvalitet med en lang levetid, nem vedligeholdelse og høj driftssikkerhed. Det kræver, at maskinen bliver dimensioneret korrekt, og at I vælger udstyr af høj kvalitet. Forskellen på billige og dyre kaffemaskiner er, f.eks. om bryggeren er i plast eller metal. En brygger i metal vil altid give jer en bedre ekstraktion og udnyttelse af bønnerne. Grundelementet i alle espressomaskiner er en ”espresso”, og maskinen skal kunne brygge en god espresso med en ekstraktionstid på 20 sekunder. Desværre er der mange maskiner, som kun kan holde til en meget kort ekstraktionstid på 5-8 sekunder, og de får ikke det optimale ud af kaffebønnerne. Driftssikkert udstyr af høj kvalitet koster mere i anskaffelse, men har en tilsvarende længere holdbarhed.

  1. Gør jer nogle overvejelser omkring mælk

De fleste vil gerne have en kaffeløsning med frisk mælk. Det giver samme smagsoplevelse, som den man får på cafeer og kaffebarer. Der er stor forskel på kvaliteten af de enkelte mælkesystemer, og hvis I gerne vil have et helt fint og luftigt mikroskum, så er der behov for at vurdere, hvordan maskinen performer.

Frisk mælk betyder daglig rengøring. Men der er stor forskel på, hvordan de forskellige maskiner arbejder, og hvor nem eller tidskrævende rengøringen er. Undersøg derfor; Hvordan fungerer mælkesystemet? Hvor meget rengøring kræver det? Det er også en god idé at undersøge, om der er mulighed for et alternativ til konventionel mælk. Måske er der et ønske om laktosefri eller plantebaseret mælk.

  1. Vælg kaffe af høj kvalitet

En god kop kaffe bliver til i samspil mellem kaffemaskinen og kaffebønnerne. En god kaffemaskine kan få det bedste ud af dine bønner, men kvaliteten i koppen bliver aldrig bedre, end de råvarer I bruger. Kaffebønnernes kvalitet er afgørende for at lave en god kop kaffe. I skal især være opmærksomme på, om kaffebønnerne er friske. Den tid der går fra bønnerne bliver ristet, og til de ender i kaffemaskinen, er af allerstørste betydning for kaffens kvalitet. Kaffebønnernes aromastoffer diffundere langsomt ud af bønnerne dag for dag. Din kaffeleverandør skal kunne redegøre for bønnernes oprindelse og kvalitet, både hvad angår risteprofil og holdbarhed.

  1. Daglig rengøring

Hvis I hver dag vil have den samme gode smagsoplevelse i koppen, så skal kaffemaskinen rengøres dagligt. Inden I vælger maskine, skal I undersøge hvordan selve maskinen og andet udstyr skal plejes og vedligeholdes. Det er vigtigt i forhold til driftsøkonomien, som er forbundet med kaffeløsningen. Mange overser det faktum, at en mangelfuld rengøring betyder både dårlig hygiejne og en ringere smagsoplevelse.

  1. Vælg den rigtige samarbejdspartner

Når I har fået skabt et overblik over jeres behov for kaffeløsningen, er tiden kommet til at finde den rigtige samarbejdspartner. Her kan det være en god idé at indhente referencer på de leverandører I overvejer. En aftale om finansiering og service strækker sig typisk over 5 år, og hvis I vil have gavn og glæde af jeres løsning i mange år, skal I vælge en samarbejdspartner som I har tillid til.

For os er det vigtigt at finde den helt rigtige løsning til vores kunder, så de kan nyde en god kop kaffe på jobbet.

Har du spørgsmål til, hvordan du finder den rigtige kaffeløsning til jeres virksomhed, så ring til Jakob Christiansen på 42 36 56 90

Vi giver en kop kaffe og svarer på alle dine spørgsmål.

close

Modtag flere nyheder fra Coffee by Storm

Når du klikker nedenfor, giver du samtykke til, at Coffee by Storm må gemme og behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores privatlivspolitik

Tilbage

Modtag flere nyheder fra Coffee by Storm

Når du klikker nedenfor, giver du samtykke til, at Coffee by Storm må gemme og behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores privatlivspolitik