september 9, 2020

Nye økologiske bønner fra Peru og Mexico

Vores evige søgen efter de ideelle bønner, der er ristet med omhu, har senest sendt os til Peru og Mexico. Her har vi fundet et udvalg af kaffebønner, der er ristet efter helt specifikke profiler, for at opnå den suveræne smag og aroma. Men hvordan kan du kende den gode kaffe? Næste gang du kommer tilbage fra et møde og ser din kolde kop filterkaffe på skrivebordet, så smag på den. Er det kaffe fra Coffee by Storm, så har den stadig den karakteristiske gode smag.

En verdensmester går ikke på kompromis med kvaliteten

En kaffebønne er ikke bare en bønne. En kaffebønne er faktisk en meget kompleks størrelse, bogstavligt talt, den kommer nemlig i mange størrelser og former.

Kvalitet tager tid, og det gælder også for kaffebønner. Det er helt afgørende for kaffens kvalitet, at bønnerne har fået de bedste vækstvilkår, der sikrer dem en lang modningsproces. Det giver en kompleks smag til bønnerne. Derfor skal kaffeplanten helst gro på højtliggende marker, hvor temperaturen er lavere, og hvor kaffebønnen får tid til at udvikle sig og modnes i et skånsomt miljø.

En verdensmester som Fritz Storm går ikke på kompromis med kaffebønnens kvalitet. Hans søgen efter den fejlfri kaffebønne stopper aldrig, og Fritz bruger al sin viden om kaffebønner, ristning og brygning til at finde den bedste kaffeløsning for hans kunder, som fortjener den bedste smagsoplevelse, uanset om de er på arbejde, på café eller hjemme.

Vores kaffebønner er nøje udvalgte

Hvordan vælger man førsteklasses kaffebønner? Når Fritz vælger kaffebønner, kigger han efter de bønner som er ensartede, de skal have den samme størrelse, og de skal være uden defekter. Er de ikke ensartet i størrelsen og uden defekter, så bliver de ristet uens, og du får ikke den bedste smag frem i bønnen. Forestil dig, at du bager et flute og et stort surdejsbrød i ovnen samtidig, så vil du nok opleve, at ingen af brødene vil blive bagt perfekt.

Hos Coffee by Storm har vi konstant fokus på, at vores kunder får den bedste kvalitet og den bedste smagsoplevelse. Når vi er så fokuserede på ensartetheden i vores bønner, så er det fordi, at vi kan være meget mere specifikke i vores risteprofil, når bønnerne har den samme størrelse. Ligesom bønnen skal modnes langsomt, skal den også ristes langsomt i en tromlerister, for at holde på sin smag og aroma. Det handler om godt håndværk. En god håndværker kan udvikle mange noter i smagen.

Vi har forbedret vores kaffe

Har du lagt mærke til, at vores kaffeposer har skiftet udseende? Vi har valgt et nyt og lækkert design, som er mere moderne, og samtidig har vi givet posernes etiketter mere information.

Den store forskel er imidlertid inde i posen. Risteriet skanner nu alle bønnerne med en NIR-skanner og frasorterer de bønner, der har defekter og urenheder. Det giver en bedre kvalitet af bønner, som efterfølgende bliver ristet i en mindre tromlerister. Hele processen er med til at give kaffen en bedre kvalitet og en forbedret smag i koppen.

Du skal selvfølgelig ikke betale ekstra for den bedre kvalitet!

Vil du smage vores nye kaffebønner?

Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du vil smage vores nye bønner.

Ring til vores salgschef Jakob på 42 36 56 90

close

Modtag flere nyheder fra Coffee by Storm

Når du klikker nedenfor, giver du samtykke til, at Coffee by Storm må gemme og behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores privatlivspolitik

Tilbage

Modtag flere nyheder fra Coffee by Storm

Når du klikker nedenfor, giver du samtykke til, at Coffee by Storm må gemme og behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores privatlivspolitik