november 28, 2022

Vi søger en assisterende driftsleder

Som assisterende driftsleder får du en vigtig rolle hos Coffee by Storm, som er en af landets mest ambitiøse og passionerede kaffevirksomheder. Du og dine kolleger skal sammen sikre teknisk support af høj kvalitet til installation, drift og vedligeholdelse af kaffemaskiner hos vores kunder.

Du bliver assisterende leder for et teknisk support-team bestående af 11 medarbejdere, herunder teknikere og servicemedarbejdere. Teamet er ansvarligt for at sikre drift, reparation og vedligeholdelse af kaffemaskiner, derudover on-boarding af nye kunder samt lagerstyring. Du får en ledelseskollega, som du sparrer med i dagligdagen, og samarbejder også løbende med vores salgsafdeling.

Som assisterende Head of Operations vil du varetage opgaver som fx:

  • Daglig optimering og effektivisering af arbejdsprocesser
  • Prioritering af support- og vedligeholdelsesopgaver
  • Lean og performanceforbedringer
  • On-boarding af nye kunder
  • Projektstyring
  • Lagerstyring
  • Varebestilling
  • Behandle ordrer og aftaler med kunder i samarbejde med sælgerne

Kvalifikationer

Det vigtigste er, at du har erfaring indenfor ovennævnte områder og eventuelt en uddannelse indenfor LEAN, proces- eller flowstyring. Det er vigtigt, at du har en god forståelse og interesse for maskiner og teknik.

Du nyder at være en del af et team og motiveres af at supportere og samarbejde med dit team og dine kolleger. Du er struktureret og arbejder systematisk for at overholde deadlines og er i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag.

Andre kvalifikationer:

  • Taler dansk og engelsk
  • Gode IT-kompetencer og som min. Office pakken
  • Kørekort B

Personprofil

  • Du har en struktureret tilgang til dit arbejde.
  • Du er nysgerrig og videbegærlig
  • Du har god forretningsforståelse og er ansvarsbevidst.
  • Du er udadvendt, tillidsvækkende og besidder et godt humør.
  • Du er fleksibel og proaktiv i en travl hverdag, hvor kunderne er i fokus.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job, hvor du skal bruge din faglige viden inden for et spændende fagområde under stor teknisk udvikling.
  • Et alsidigt og afvekslende job med store frihedsgrader, hvor du er med til at tilrettelægge dit arbejde og skabe rammerne.
  • Et job i en mindre virksomhed i udvikling, hvor der stilles krav om høj professionalisme og faglighed, men hvor der også er plads til højt humør og et godt fællesskab.
  • Ansættelse 37 timer/uge
  • Arbejdsstedet er i Herlev
  • Fast løn efter kvalifikationer.
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring
  • Computer og mobiltelefon

Virksomheden

Coffee by Storm tilbyder kaffeløsninger til virksomheder, hoteller og restauranter med egne friskristede bønner, driftssikre espressomaskiner og professionel service. Vi importerer og forhandler en række kvalitetsmaskiner: Eversys, Modbar, Victoria Arduino, Bunn m.fl., og vi har eget reservedelslager og serviceværksted i Herlev. Vi er p.t. 23 medarbejdere men forventer stigende vækst de kommende år.

Ansøgning

Lyder jobbet interessant for dig, skal du hurtigst muligt sende en ansøgning til job@coffeebystorm.dk. Vi kalder løbende folk til samtale.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Head of Operations Andreas Helt Schaarup på tlf. 44 14 41 33

Tilbage