Coffee by storm

the fair cup programtm

Ansvarlig kaffeløsning

Ansvarlig kaffeproduktion – klima og miljø

KLIMA OG MILJØ.  Vores første klimarapport 2022 danner baseline for vores arbejde med at identificere og reducere vores udledninger af drivhusgasser i alle dele af værdikæden – scope 1, 2 & 3. Ifølge klimarapporten stammer langt størstedelen af vores udledning fra scope 3, og det er indlysende, at samarbejdet i forsyningskæden med kunder og leverandører er helt afgørende for at nedbringe den samlede CO2 udledning.

socialt engagement

THE FAIR CUP PARTNER PROGRAMTM. Ultimo 2023 introducerede vi programmet, hvor vi sammen med vores kunder arbejder for at forbedre levevilkårene for de kaffefarmere, der dyrker vores kaffebønner. Programmet går i sin enkelthed ud på, at vi sammen med udvalgte kunder garanterer, at kaffefarmeren får en merbetaling på 10 øre for hver kop kaffe, der drikkes i virksomheden.

Ansvarlig kaffeproduktion – ansvarlig ledelse

ANSVARLIG LEDELSE. Vi følger OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder, og disse retningslinjer danner grundlaget for vores ledelsesprincipper sammen med vores Policy of Commitment og vores Code of Conduct. Vi er medlem af Global Compact og Etisk Handel Danmark, og vi opfordrer alle, der måtte observerer brud på menneskerettigheder i vores værdikæde til at orientere os på vores klagemekanisme TELL-US.

The Fair Cup Program

Coffee by Storm leverer komplette kaffeløsninger i høj kvalitet, og vores bæredygtighedsprogram omfatter derfor også hele værdikæden. Kaffebønner, kaffemaskiner og service udgør en stor del af vores forretningsmodel og repræsenterer dermed også den største del af vores potentielle negative indvirkninger. Direktionen har derfor besluttet, at vores strategiske fokus skal tage udgangspunkt i at skabe en CO2 neutral kaffeløsning med positiv indvirkning på mennesker og miljø.   

Klimaansvarlig kaffedyrkning

DYRKNING

Klimaansvarlig forarbejdning af kaffe

FORARBEJDNING

Klimaansvarlig kafferistning

RISTNING      

Klimaansvarlig kaffeløsning

COFFEE BY STORM

Klimaansvarlig kaffebrygning

BRYGNING     

Klimaansvarlig kaffenydelse

NYDELSE!    

Ansvarlig kaffedyrkning

DYRKNING

ansvarlig kaffeforarbejdning

FORARBEJDNING

Ansvarlig kafferistning

RISTNING

Ansvarlige kaffeløsninger

COFFEE BY STORM

Ansvarlig kaffebrygning

BRYGNING

Ansvarlig kaffenydelse

NYDELSE!

Ansvarlig kaffeproduktion – klima og miljø

NET ZERO. Vores mål er Net Zero i 2050. I 2024 har vi fået godkendt vores mål i Science Based Targets initiatives, og vi forpligter os til at reducere vores CO2 udledning i scope 1 & 2 med 95% inden 2050 samt reducere vores udledning i scope 3 med 90% inden 2050. Vores seneste klimarapport viser, at langt størstedelen af udledningen sker i scope 3.

socialt engagement

REDUCE-REUSE-RECYCLE. Det er principper vi har valgt at inkorporere i vores virksomhed, så vi kan bidrage til affaldsreduktion og bevarelse af ressourcer. Derfor vælger vi bl.a. maskiner fra Eversys, hvor det er muligt at reparere maskinen i hele dens lange levetid. Og ved ‘end of life’ sikrer vores samarbejdspartner STENA Recycling korrekt genanvendelse.

Ansvarlig kaffeproduktion – klima og miljø

REGENERATIVT LANDBRUG bidrager til at forbedre jordens sundhed og biodiversitet med fokus på principper, der fungerer i harmoni med naturlige økosystemer i stedet for at udtømme dem. De regenerative metoder er også en forudsætning for at reducere CO2 udledning i forbindelse med dyrkning af kaffe. Siden 2023 indgår disse forhold i vores sourcing-strategi, og vores første kaffer dyrket efter disse principper bliver lanceret i sommeren 2024.

Læs mere om vores bæredygtighedsinitiativer

Hummingbird Kaffe Graf - mini

CO2 REDUCERET KAFFE

Hummingbird er vores første CO2 reduceret kaffe, og vores LCA viser, at Hummingbird samlet set udleder 7 kg mindre CO2 per kilo ristede bønner end konventionelle bønner fra Brasilien.
Kaffebønnerne kommer fra den brasilianske farm Fazenda Santa Rosa, der ligger i 970 højdemeter i Minas Gerais, Brasilien.
Farmen er certificeret CO2 negativ af den uafhængige konsulentvirksomhed Grön, dvs. at farmen optager mere CO2 end den udleder.
Reduktionen sker gennem en række tiltag, hvor der arbejdes med landbrugspraksisser, der er skånsomme for både klima og miljø, og som styrker biodiversiteten på farmen.
Læs mere om Hummingbird 

Grounded bæredygtige kaffekopper

REDUCE-REUSE-RECYCLE

Vi har i 2023 udfaset al engangsemballage i vores produktsortiment. Det inkluderer papbægre, skeer i plast m.m.

Glad mand foran Coffee by Storm kaffemaskine

NET ZERO

Ifølge vores klimarapport sker næsten 99% af vores CO2 udledning i scope 3, og langt den største udledning sker i forbrugsfasen af solgte produkter. Det er derfor tydeligt, at samarbejdet i forsyningskæderne med kunder og leverandører er helt afgørende for at nedbringe den samlede CO2 udledning.

Ansvarlig kaffedyrkning

SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Retten til selvbestemmelse og til at eje jord er en grundsten i menneskerettigheder. Det er velkendt, at ‘land grabbing’ i forbindelse med kaffeindustrien kan have flere negative konsekvenser. Derfor er vi særligt opmærksomme på den risiko, der kan tvinge småbønder fra deres jord og føre til social og økonomisk ulighed, ligesom det kan resultere i tab af traditionelle landbrugsmetoder og dermed langsigtede negative konsekvenser for miljø og biodiversitet. Indsatsen omfatter fremme af fair handelspraksis, støtte til jordrettigheder for små kaffefarmere og tilskyndelse til bæredygtige dyrkningspraksisser.

Alle kaffer i Coffee by Storm’s sortiment vil i 2024 være certificeret.

REDUCE-REUSE-RECYCLE

Vi ændrede i 2023 materialesammensætningen i vores kaffeposer og fjernede aluminium fra poserne. Det er stadig vigtigt for os at emballagen sikrer en god holdbarhed på kaffebønnernes kvalitet og aroma, derfor er emballagen stadig et kompositmateriale, der kan bortskaffes som plastik. 

Superautomatiske espressomaskiner er populære hos caféer, bagerier og restauranter.

REDUCE-REUSE-RECYCLE

Vi sælger primært kaffemaskiner fra Schweiziske Eversys, der har en meget lang levetid, og hvor mere end 99% af materialerne kan genanvendes.
Vi har i 2023 indgået et samarbejde med STENA Recycling, der sikrer korrekt bortskaffelse og genanvendelse af maskinerne ved ‘end of life’.  

Kalkfiltre med omtanke for miljøet

REDUCE-REUSE-RECYCLE

Kalkfiltre i kaffemaskinen er en nødvendighed i Danmark, hvor hårdheden i vores vand er ekstrem høj, uden kalkfilter vil kaffemaskinen hurtigt kalke til. Vores leverandør af kalkfiltre er BWT Danmark, fordi deres produkter er af høj kvalitet og genanvendelsesprocenten høj. Med BWT filtre er det muligt at genanvende 99% af materialerne. 

Fritz i Uganda med kaffefarmere

NET ZERO

Vi påbegyndte udfasning af vores fossile bilpark i 2022 og efterhånden, som vores leasingaftaler udløber, vil vores servicebiler blive konverterede til elbiler. Aktionsrækkevidden er fortsat en udfordring, da vi kører service i hele Danmark primært med udgangspunkt fra Herlev. I dag er 40% af vores biler eldrevne, og målet er, at vi inden udgangen af 2025 har en 100% eldreven bilpark.  

Coffee by Storm papkasser

REDUCE-REUSE-RECYCLE

Papkasser har stadig masser af liv tilbage i sig, efter de er blevet anvendt en gang. Vi har introduceret muligheden for, at vores kunder kan returnere de papkasser, som de har fået leveret kaffe i, så kasserne kan bruges igen, og igen…og igen. 

50% mindre CO2 illustration

NET ZERO

Vi har reduceret vores CO2-udledning ved at skifte til en mere klimavenlig transport af vores ristede bønner fra Padova Italien til vores lager i Herlev. Transporten er nu en intermodal transportløsning med lastbil og tog. Vi har således taget endnu et vigtigt skridt mod en CO2 neutral kaffeløsning.

Ansvarlig kaffeproduktion – ansvarlig ledelse

SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Kaffebranchen er generelt en mandsdomineret branche, der har udfordringer med at rekruttere kvinder. Det gælder også for Coffee by Storm, hvor andelen af kvindelige medarbejdere kun udgør 19%. Vi implementerer løbende flere tiltag i vores rekrutteringsproces for at øge diversiteten blandt ansøgere.

Skal vi tage en snak om jeres kaffebehov?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt