”Som kunde i Organic Market er man på egen hånd, der er nemlig intet personale til at servicere og tage imod betaling. Det hele bygger på tillid. Man skal downloade en app og følge anvisningerne, og så har man adgang til butikken fra klokken 5 til 23 hver dag. Når man har købt det, man ønsker, så tjekker man selv ud ved betalingsmodulet.
Min kæreste Rasmus og jeg fik i 2021 ideen om at lave et rullende bageri, som skulle gøre det gode bagværk tilgængeligt for flere. Ideen voksede, og i februar 2023 lancerede vi det første ubemandet bageri og marked i Danmark med fokus på lokale, økologiske fødevarer som bagværk, ost, charcuteri, færdigretter, kaffe, kød, kage, kolonial, vin, øl og meget mere.
Butikken, som vi står i nu, er i Hedehusene, men vi har også to andre afdelinger i Bjæverskov og Lejre, der er lidt mindre. Vi har nøje udvalgt alt her og går meget op i, at det skal være lokalproducerede økologiske varer, og at det skal smage godt. Vi har også indrettet butikken, så man skal få sig en sanselig oplevelse. I hjertet af butikken har vi derfor indrettet et hyggeligt kaffe-område, hvor der står en fuldautomatisk kaffemaskine (red. Cameo fra Schweiziske Eversys) leveret af Coffee by Storm. Det er ofte den, kunderne går hen til som det første, når de kommer ind i butikken. Vi ved det, da vi har overvågning i butikken. Kaffen betaler de for, og så kan de tage den med rundt, mens de handler eller nyde den udenfor eller videre på deres tur. Kaffen kan de både få med almindelig mælk men også med plantebaseret drik.
Kvalitet og bæredygtighed
Høj kvalitet, bæredygtighed og nemt vedligehold gennemsyrer alle elementer i vores forretning, så da vi skulle udvælge kaffemaskine til vores butik, skulle der være styr på de tre faktorer. Vi hørte om Coffee by Storm via vores leverandør ØNSK, som leverer kaffebønner – både til videresalg i butikken og til kaffemaskinen. Allerede til første møde med Coffee by Storm fik vi tryghed for, at hver kop kaffe er af den allerbedste kvalitet, og at maskinen er bygget således, at den har en høj genanvendelighed. Jeg har selv en stor viden om kaffe, og til de første smagninger kunne jeg tydeligt smage og ikke mindst se, at selvom kaffen kom fra en fuldautomatisk maskine, så kunne den lige så godt have været lavet af en dygtig barista. I og med at butikken er ubemandet, skal kaffemaskinen også bare køre upåklageligt og være nem at vedligeholde. Den kører selv størstedelen af sine rengøringsprogrammer, og vi fylder bare op med mælk og de plantebaserede drikke. Så vi kan nu efter et par måneders drift sætte et stort kryds ved, at den er brugervenlig og nem at rengøre.
”Nogle kunder kommer kun for at købe den gode kaffe”
Butikken er blevet meget populær og har ofte op til 150 kunder om dagen. Feedbacken er virkelig positiv, og jeg tror, at kaffen også spiller en rolle i den. Jeg har hørt flere sige ”her får man bare Hedehusenes bedste kaffe”. Kunderne står gerne i kø for at få den i de travle timer på dagen, og nogle kommer flere gange om dagen efter den gode kaffe.
Kaffemaskinen er og bliver en central del af Organic Market-købsoplevelsen. Vi er i fuld gang med at udvikle og planlægge flere Organic Market-butikker rundt om i Danmark, og her håber vi også på at kunne tilbyde kunderne en skøn kop kaffe lavet på en Eversys-maskine”.