Skab jeres eget kaffebrand i samarbejde med en verdensmester.
Med en private label løsning kan I få jeres helt egen kaffe udviklet i samarbejde med en baristaverdensmester. Private label kaffe er til jer, der gerne vil skille jer ud fra mængden og profilere jer selv med et unikt produkt af høj kvalitet i et eksklusivt design.
Hos Coffee by Storm kan vi godt lide at gøre tingene lidt anderledes. Sådan har det været helt fra begyndelsen, hvor vi valgte at bringe baristakulturen ind i vores kaffeløsninger.
Fritz Storm har en baggrund som baristaverdensmester, og han tager sine høje kvalitetsstandarder med ind i udviklingen af vores forskellige kaffeprodukter.
Måske kan I ligesom os godt lide at gøre tingene lidt anderledes og skille jer ud fra mængden. Med en private label løsning kan I få jeres helt egen kaffe udviklet i samarbejde med en baristaverdensmester.
1. Vi starter med bønnerne
Vi starter med at vælge jeres bønner. Kaffebønner er en kompleks størrelse, og det er afgørende for kaffens kvalitet, at bønnerne er helt ensartede og har haft de bedste vækst- og modningsvilkår, så får man kaffebønner med en kompleks smag. Fritz Storm bruger al sin viden til at guide jer i processen med at finde de bønner, som passer præcis til jeres smag. Vi leverer altid bønnerne friskristede, så de bevarer den gode kaffesmag.
2. I vælger risteprofil på risteriet i Italien
Dernæst vælger I en risteprofil som passer til jeres smag. Ristningen kræver præcision, og det kræver mange års erfaring for at vide, hvordan kaffebønnerne skal ristes for at holde på smag og aroma.
I udvælger bønner og risteprofil i samarbejde med Fritz Storm, enten på vores risteri i Italien eller i vores Showroom i Herlev. På risteriet i Italien vil I opleve risteprocessen på helt tæt hold og smage på de forskellige bønner og risteprofiler. Er der ikke mulighed for at rejse til Italien, arrangerer vi en ’cupping session’ i vores showroom i Herlev. Her oplever I også at bruge hele det sensoriske apparat ved at smage på flere forskellige slags bønner og risteprofiler, så I kan finde frem til jeres helt egen smag. Cupping er en metode til at smage på kaffe, når man gerne vil sammenligne flere kaffer med hinanden. Man kan sige, at cupping er kaffens svar på vinsmagning.
3. Vi hjælper også med det visuelle design
Til slut kan vi hjælpe jer med at udvikle jeres eget design og visuelle udtryk på kaffeposerne med afsæt i jeres egen brand identitet.
4. Hvilken kaffemaskine skal I have?
Er der andet, vi kan hjælpe jer med? At brygge en god kop kaffe kræver både råvarer af høj kvalitet og professionelle maskiner. Vi er eneforhandler af markedets bedste fuldautomatiske espressomaskiner fra Eversys og eksklusive brands fra Modbar og Victoria Arduino.