Vores CEO, Fritz Storm, har været i Uganda for at opnå større forståelse for, hvordan Coffee by Storm gennem vores samarbejde med kaffefarmerne kan forbedre levevilkårene for de mest trængte. Fritz Storm fortæller her om nogle af hans indsigter, som med tiden skal udmønte sig i konkrete handlinger.
Langt fra hinanden
Hos Coffee by Storm har vi en ambition om at bidrage positivt til de mest fattige kaffefarmere, så de kan løfte deres årlige indkomst på kaffeproduktionen og forbedre deres levestandard. Intet mindre. Den sætning ser flot ud i et word-dokument, og jeg hører mig selv sige den højt gang på gang. Men gennem mit arbejde hos Coffee by Storm bidrager mine kollegaer og jeg rent faktisk til at gøre ambitionen lidt mere virkelig dag for dag. I april 2023 rejste jeg derfor til Uganda for at opleve kaffefarmernes virkelighed og få en dybere indsigt i de store udfordringer, som de hver dag står over for.
Jeg rejste rundt i 14 dage i Kapchorwa-området i det østlige Uganda, hvor kaffeplantagerne er på den nordlige side af Mount Elgon. Her er forholdene optimale til kaffedyrkning, fordi man er mellem 1400 og 1900 meter over havets overflade, og jorden er rig og frugtbar blandt andet på grund af vulkanjord, vand fra kilder og fra vandfaldet Sippi Falls. Men selvom om jordens frugtbarhed tilsmiler kaffeproduktionen, så sover mange af bønderne stadig i primitive lerhytter efter en lang arbejdsdag i plantagen, og jeg synes, at det var dybt sørgeligt at se, hvor langt vi er fra hinanden på så mange niveauer.
Én af farmernes fundamentale udfordringer er det lave udbytte, som de får per kaffetræ på grund af manglende beskæring. Farmere kan simpelthen ikke undvære deres indtægtskilde i de to år, som det tager for træerne at give kaffebær igen. Derudover plukker de ofte kaffebærrene, før de er fuldt modne for at opnå hurtig betaling, hvilket reducerer kvaliteten og prisen på bønnerne. Kaffehandlen i Uganda involverer også mange mellemled, hvilket vanskeliggør at finde ud af, hvor mange penge, der når tilbage til farmerne.
Dedikeret indsats der nytter
Tilbage på mit kontor hos Coffee by Storm i Herlev rejser det helt store spørgsmål sig så: hvordan kan vi virkelig hjælpe, så det nytter hos den enkelte farmer og hans familie? Det er klart, at kaffefarmernes komplekse udfordringer ikke kan løses med et par lette indgreb. Det kræver en dedikeret indsats og en stor vilje til at gøre en forskel.
Hos Coffee by Storm er vi fast besluttede på at yde en støtte, der når helt ud i de yderste led af værdikæden, og vi har mange spændende initiativer i støbeskeen lige nu, herunder vores arbejde med at sikre, at pengene når frem til dem, der virkelig har brug for det.
Selvom der er store geografiske afstande mellem os, så tror vi på, at vi herhjemme fra Danmark kan skabe en positiv bevægelse, der en dag vil komme den enkelte farmer i Uganda til gode. Jeg har sammen med mit team hos Coffee by Storm smøget ærmerne op, og alle arbejder hårdt på at finde løsninger, der kan forbedre situationen. Jeg ser frem til at kunne dele de helt konkrete tiltag og fremskridt, som vi tager for at skabe en bæredygtig og positiv udvikling for kaffefarmere og deres lokalsamfund. Det ikke er en nem opgave, men vi er fuldt engagerede i at gøre vores del for at gøre en reel forskel.
/Fritz Storm
Læs mere om Coffee By Storm’s bæredygtighedstiltag her.