Hos Coffee by Storm har vi en vision om at skabe en CO2 neutral kaffeløsning med positiv indvirkning på mennesker og miljø. Læs mere her om, hvordan vi griber dette an med konkrete handlinger.

At brygge en kop kaffe er let. Men det er nærmest umuligt at få vished for om rejsen fra plante til kop er 100 % bæredygtig. Der er nemlig svære dilemmaer undervejs og skal de til livs, kræver det fælles bestræbelser fra alle aktører i kaffeindustrien.

Et centralt dilemma er for eksempel certificering af kaffe, som sikrer en løbende inspektion af hver enkelt kaffefarm i forhold til om gældende regler overholdes fx i forhold til økologi. Men bagsiden er, at hvis kaffebonden skal omlægge sin produktion til økologisk landbrug, vil det ofte betyde flere år med en betydelig lavere indtægt.
En anden problemstilling er direkte handel, som er en mulighed for at mindske de mange mellemled mellem bønder og kunder. Men det er også en vanskelig løsning, fordi mange mikro-farmere ikke er organiseret i et kooperativ.

Ja, der er nok at tænke over, når man drikker sin kaffe. Men hos Coffee by Storm tænker vi ikke kun. Vi tager konkret action ved at arbejde systematisk med flere initiativer i bæredygtighedens navn.

Transparent tilgang

Først et tilbageblik. For 10 år siden kørte Fritz Storm og Carsten Ohm Frederiksen ud til danske virksomheder med friskristet kaffe lavet ud fra Fritz Storm’s egne opskrifter. De havde en mission om, at kaffen på arbejdspladsen skulle være den samme, som den man nød på en café. Den idé syntes kunderne om, så ordrebøgerne blev fyldt og Coffee by Storm så dagens lys. Virksomheden voksede hurtigt også i takt med, at de blev eneforhandler af kaffemaskiner fra Eversys.

Se et udvalg af Coffee by Storm’s produkter her.

Vi sælger aldrig sælger en kaffe, som vi ikke selv vil drikke. Men denne kaffepassion har aldrig overskygget for, at vi altid har sørget for, at alt er foregået på en ordentlig måde. I dag er vi ikke længere en iværksætter-virksomhed men en scale-up virksomhed og den udvikling satte blus på, at vi ville være en virksomhed, der leverer CO2 neutrale kaffeløsninger med positiv indvirkning på mennesker og miljø. 100 % bæredygtig kaffe findes desværre endnu ikke, og ordet bæredygtighed bliver også ofte misbrugt. Vi bruger i stedet ord som ansvarlighed, ordentlighed og transparens. På den måde arbejder vi for, at alle får indsigt i, hvor kaffen stammer fra og at alle de personer, der har været en del af processen, bliver behandlet ordentligt”, forklarer Fritz Storm, CEO hos Coffee by Storm og som også har titlen som barista verdensmester i 2002.

Læs mere om Fritz Storm her.

Kun kradset i overfladen

I 2022 gennemførte Coffee by Storm en indvirkningsanalyse, som identificerer, forebygger og afbøder mulige negative indvirkninger på mennesker og miljø. For at handle på denne analyse kræver det tid og fordybelse og resultater kommer ikke over natten.

Carsten Ohm Frederiksen, Chief Sustainability Officer hos Coffee by Storm uddyber; ”Ud fra analysens konklusioner besluttede vi nogle ambitiøse indsatsområder, men vi har stadig kun kradset lidt i overfladen og har ikke alle løsningerne på udfordringerne. Men vi tager det lange seje træk, fordi vi insisterer på at være med til at sætte standarden for en mere bæredygtig kaffeløsning”.

Alle initiativer er afstemt efter FN’s retningslinjer (UNGPs/OECD), som sikrer en cirkulær proces social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i hele værdikæden.
Det nytter ikke noget kun at fokusere på klima og CO2-udledning, når mange af de mennesker, som det hele afhænger af, har det elendigt. Det handler om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø. Men i og med at vi ikke dyrker kaffe på vores breddegrader, så vil det altid være en form for belastning, som vi skal arbejde på at minimere. Størstedelen af vores kaffer er i dag certificereret Økologi eller Rainforest Alliance, og det garanterer, at kaffebønnerne i et vist omfang er produceret med minimal brug af sprøjtemidler og kunstgødning”, siger Carsten Ohm Frederiksen.

Klogere på bøndernes virkelighed

Kilometer-afstanden fra Coffee by Storm’s domicil i Herlev og til et kaffeproducerende land er lang og forskelle i klima, levestandard og værdier er store. Derfor rejser Coffee by Storm jævnligt ud for at få en større indsigt i bøndernes daglige udfordringer. Senest rejste Fritz Storm i april 2023 til Kapchorwa-området i Uganda.

I Uganda sælges kaffe via mange led, og derfor er det svært at finde ud af hvilke beløb, der vender tilbage til bønderne samt at sikre dem en fair og rettidig betaling for deres kaffebønner. Vi arbejder lige nu intenst på at indføre direkte handel og mit håb er, at vi i løbet af de kommende år er med til at minimere nogle af leddene, så bønderne får en løn, som de rent faktisk kan leve af. Hos Coffee by Storm har vi indløst billetten til en rejse mod mere bæredygtig firmakaffe”, afslutter Fritz Storm.

Et udvalg af Coffee by Storm’s bæredygtige initiativer:
  • Udfasning af al konventionel kaffe i 2023
  • Direct Trade projekt med kaffe fra Uganda
  • Affaldsreduktion og genanvendelse af kaffegrums
  • Udfasning af aluminium i kaffeposer og engangsemballage i sortiment
  • Projekt med reduktion af animalsk mælk i kaffen

Læs mere om bæredygtighed hos Coffee by Storm her.

 

Fritz og Carsten i sofa