Coffee by Storm er i juli 2023 blevet tildelt midler fra EU strukturfondsprogrammet ”SMV:Grøn 2.0”. Chief Sustainability Officer hos Coffee by Storm, Carsten Ohm Frederiksen er begejstret for at få tildelt midlerne, fordi de hjælper med komme videre i en allerede igangsat proces med at reducere virksomhedens CO2-udledning.

Han forklarer: ”Vi er meget glade for at få tildelt midlerne fra EU strukturfondsprogrammet, fordi de giver os mulighed for at komme et spadestik dybere med vigtige områder”.

EU strukturfondsprogrammet ”SMV:Grøn 2.0” er en ordning, hvor virksomheder kan søge om økonomisk hjælp til rådgivning og/eller investeringer med fokus på grøn omstilling. 

Læs om EU strukturfondsprogrammet: SMV Grøn 2.0

Helt konkret skal midlerne fra EU strukturfondsprogrammet anvendes til følgende indsatser:

  • Udarbejdelse af CO2-regnskab
  • Afdækning af initiativer til yderligere CO2-reduktion
  • Udarbejdelse af livscyklusberegninger (LCA)

Coffee by Storm har en vision om at skabe en CO2-neutral kaffeløsning med positiv indvirkning på mennesker og miljø. Sidste år blev virkeliggørelsen af denne ambitiøse vision kickstartet med en omfattende indvirkningsanalyse og herefter har man arbejdet fokuseret på at tage ansvar for både sociale forhold, miljøet og økonomien.

Læs om bæredygtighed hos Coffee by Storm.

Rette kompetencer og brugbar viden

CO2-regnskabet skal være med til at udgøre en baseline og bliver et vigtigt styreredskab til Coffee by Storms fremtidige målsætninger og initiativer for reduktion af CO2. Carsten Ohm Frederiksen uddyber:

”Vi ser meget frem til at få afdækket, hvilke initiativer, vi bør sætte i værk for at reducere vores CO2-aftryk bedst og mest effektivt, samt hvordan vi kan kommunikere disse tiltag til omverdenen”.

Midlerne skal desuden anvendes til at udarbejde LCA-analyser, som bygger på livscyklus-tankegangen, dvs at man ser på hele processen fra bønnen plukkes til kaffen serveres i koppen og ikke kun fokusere på en enkelt del.

LCA-analyser skal danne grundlag for vores videre arbejde for udvikling og implementering af cirkulære initiativer. Til dette arbejde samarbejder vi med konsulenthuset Better Green, som hjælper med afgrænsningen og valg af analysemodel”, siger Carsten Ohm Frederiksen.

Et validt datagrundlag

Med disse ressourcer og ekstern rådgivning er Coffee by Storm rustet til at gennemføre komplekse analyser og planlægge endnu flere bæredygtige initiativer på et validt datagrundlag. Carsten Ohm Frederiksen afslutter:

En grøn agenda er ikke kun er en trend, men en nødvendighed, der med tiden skal føre til en mere bæredygtig fremtid og som skal kunne mærkes hos den enkelte kaffefarmer. Bæredygtighed er et komplekst område og tager tid at få helt styr på, men vi tager ansvar og handler proaktivt for at være med til at gøre en positiv forskel i alle led henover tid”.

Coffee by Storm er også medstifter af Dansk Alliance for Ansvarlig Kaffe, hvor man sammen med andre virksomheder og organisationer arbejder for at løse komplekse globale udfordringer i alle led i kaffebranchen.
Læs mere her.

 

Røde kaffefrugter