Papkasser har stadig masser af liv tilbage i sig efter de er blevet anvendt en gang. Vi har introduceret muligheden for vores kunder, at de kan returnere de papkasser, som vi har leveret kaffe til dem i og så bruge dem igen…og igen.

Ingredienskoncernen Chr. Hansen’s fabrikker i Hørsholm og Avedøre er med i ordningen og deres brugte kaffe-papkasser samles sammen og returneres til Coffee by Storm, når de har besøg af én af vores teknikere. Chr. Hansen’s fabrikker bruger cirka 1.000 papkasser om året, hvilket svarer til 550 kilo affald og hver papkasse forventes at kunne cirkulere 5-6 gange inden den kasseres.

Selvom det måske ikke virker som store mængder, er dette initiativ et håndgribeligt eksempel på, hvordan en kunde og en leverandør sammen kan gøre en positiv indvirkning på miljøet. Derudover sparer Chr. Hansen desuden penge på bortskaffelse og vi skal ikke købe nye papkasser.

Carsten Ohm Frederiksen, Chief Sustainability Officer hos Coffee by Storm udtaler:
Hos Coffee by Storm tager vi hver dag proaktive skridt inden for genbrug og omfavner cirkulær tænkning. Vi opfordrer alle vores kunder til at komme med i dette initiativ med returnering af papkasser, som ikke kræver det store for nogen. Samarbejdet med Chr. Hansen er blot en af de mange måder, hvor vi får gjort vores bæredygtighedsvision virkelig. Og her ser vi kraften i, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel for en mere miljøvenlig fremtid”.

Hvis I også er interesseret i at være med i denne ordning, så kontakt os.
Og husk, at hvis I allerede nu reducerer emballageaffald kan I forberede jer på det nye emballagedirektiv, der træder i kraft fra 1. januar 2025.